Korskroen i ældre model. Cirka 1920. Den nuværende markedsplads ligger på marken, der ses i øverste venstre hjørne.

Hvordan startede det hele...?

Korskro Hestemarked har rødder langt tilbage i historien. Siden de første studedrifter var der et vadested, en handelsplads og en kro ved Ålbæk Mølle, lige syd for det nuværende Korskro Hestemarked.

Da jernbaneknudepunktet i Bramming blev etableret flyttede markedshandlen fra Ålbæk til Bramming. Og markedet i Bramming fortsatte helt op til efter besættelsestiden. Efterhånden betød den tekniske udvikling, at mange af de gamle markeder - der især havde været vigtige for handel med heste til landbruget - stoppede.

Der var dog fortsat behov for en lokal handelsplads, og markedet blev fortsat i 60´erne af kromand Peder Møller, der ejede Korskroen. Markedet fungerede først som en heste-salgs-udstilling i samarbejde med Vestjysk Rideklub i Varde. Formålet var at højne ridehestenes kvalitet gennem bedre avlsarbejde på landmændenes arbejdsheste.

I tilknytning til hestehandel og avlsarbejde blev der på Korskroen afholdt de såkaldte 3-kants-stævner, hvor rideklubberne i Ribe, Esbjerg og Varde over en helt weekend dystede om at blive årets bedste klub. Og en helt særlig lørdag i højsommeren oprandt hvert år, når Skads Sogns Ringridderforening under kommando af Martinus havde udfordret 'Karl Pruhests' ryttere fra Varde til at dyste i ringridning, springning og skoleridt.

Uanset udfaldet af dysten – der dog oftest blev vundet af Varderytterne – var det sikkert, at Skadsrytterne og deres piger var langt mere udholdende og løb af med sejren om aftenen til festmiddagen og dansen

Siden 60´erne har Korskro Hestemarked udviklet sig meget. I dag er der omkring 300 kræmmerboder, 20 smådyrshandlere, tivoli, spejdere, spillemænd og en mængde andre ting at opleve. Og 40.000 - 50.000 gæster besøger markedet hver gang. Hestehandlen holdes stadig i hævd, men desværre har vi set færre og færre heste de seneste år på grund af myndigheds-bureaukrati. Men historien kan ingen tage fra os - og ponyridning er der heldigvis stadig.